Warning, /education/ktouch/data/courses/dk1.xml is written in an unsupported language. File is not indexed.

 <?xml version="1.0"?>
 <course>
  <id>{e95350b8-8d51-471c-a6bd-12cfc0caf1d7}</id>
  <title>Dansk</title>
  <description>Træningsfil udviklet af
 Gunther Strube,  gstrube@tiscali.dk og
 Anja Lysholm, anjal@danbbs.dk, April-Juli 2002
 
 Baseret på:
  "Lær maskinskrivning i Folke- og Ungdomsskolen"
     Kamma Jensen &amp; Jytte Møller
     ISBN 87-17-02200-2
 
 Program udviklet af Håvard Frøiland
 </description>
  <keyboardLayout>dk</keyboardLayout>
  <lessons>
   <lesson>
    <id>{3cb63870-677b-49a9-885f-41d7f8a8fe55}</id>
    <title>Grundstilling: asdf og jklæ</title>
    <newCharacters>asdfjklæ</newCharacters>
    <text>fff jjj fff jjj fff jjj fff jjj fff jjj fff jjj fff jjj
 ddd kkk ddd kkk ddd kkk ddd kkk ddd kkk ddd kkk ddd kkk
 fff jjj ddd kkk fff jjj ddd kkk fff jjj ddd kkk fff jjj
 fff jjj ddd kkk fff jjj ddd kkk fff jjj ddd kkk fff jjj
 fjdk fjdk fjdk fjdk fjdk fjdk fjdk fjdk fjdk fjdk fjdk
 aaa æææ aaa æææ aaa æææ aaa æææ aaa æææ aaa æææ aaa æææ
 sss lll sss lll sss lll sss lll sss lll sss lll sss lll
 aaa æææ sss lll aaa æææ sss lll aaa æææ sss lll aaa æææ
 aaa æææ sss lll aaa æææ sss lll aaa æææ sss lll aaa æææ
 aæsl aæsl aæsl aæsl aæsl aæsl aæsl aæsl aæsl aæsl aæsl
 aæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæ
 aæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæ
 lak kaj sæd fæl aks las dæk sad læk sæl sal dal jas
 lak kaj sæd fæl aks las dæk sad læk sæl sal dal jas
 lak kaj sæd fæl aks las dæk sad læk sæl sal dal jas
 laks skal kald skaf kaja saks sjæl klæd slæk fjas kælk
 laks skal kald skaf kaja saks sjæl klæd slæk fjas kælk
 laks skal kald skaf kaja saks sjæl klæd slæk fjas kælk
 falsk sjask skala flæsk skjald afkald lakaj kajak aflad
 falsk sjask skala flæsk skjald afkald lakaj kajak aflad
 falsk sjask skala flæsk skjald afkald lakaj kajak aflad
 sæk kæd alf læs kala lajka affald sjakal kasak jaffa
 sæk kæd alf læs kala lajka affald sjakal kasak jaffa
 sæk kæd alf læs kala lajka affald sjakal kasak jaffa</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{f56a2f23-6892-4fa5-a703-418fb8519669}</id>
    <title>Nye bogstaver: ecb</title>
    <newCharacters>ecb</newCharacters>
    <text>fbf fbf fbf fbf fbf fbf fbf fbf fbf fbf fbf fbf
 dcd dcd dcd dcd dcd dcd dcd dcd dcd dcd dcd dcd
 ded ded ded ded ded ded ded ded ded ded ded ded
 fff jjj ddd kkk fff jjj ddd kkk fff jjj ddd kkk fff jjj
 aaa æææ sss lll aaa æææ sss lll aaa æææ sss lll aaa æææ
 fjdkslaæ fjdkslaæ fjdkslaæ fjdkslaæ fjdkslaæ fjdkslaæ
 abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef
 abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef
 abcdfe abcdfe abcdfe abcdfe abcdfe abcdfe abcdfe abcdfe
 bede bjælke bakke bede bjælke bakke bede bjælke bakke
 bede bjælke bakke bede bjælke bakke bede bjælke bakke
 bede bjælke bakke bede bjælke bakke bede bjælke bakke
 celle decca bjælde celle decca bjælde celle decca bjælde
 celle decca bjælde celle decca bjælde celle decca bjælde
 celle decca bjælde celle decca bjælde celle decca bjælde
 beklæde daske kælk beklæde daske kælk beklæde daske kælk
 beklæde daske kælk beklæde daske kælk beklæde daske kælk
 beklæde daske kælk beklæde daske kælk beklæde daske kælk
 kalde ballade blæse kalde ballade blæse kalde ballade blæse
 kalde ballade blæse kalde ballade blæse kalde ballade blæse
 kalde ballade blæse kalde ballade blæse kalde ballade blæse</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{ea2e8205-0936-4675-8eb1-11f131d7d909}</id>
    <title>Nye bogstaver: ghi</title>
    <newCharacters>ghi</newCharacters>
    <text>fgf fgf fgf fgf fgf fgf fgf fgf fgf fgf fgf fgf
 jhj jhj jhj jhj jhj jhj jhj jhj jhj jhj jhj jhj
 kik kik kik kik kik kik kik kik kik kik kik kik
 ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl
 ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl
 ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl
 hagl cif hagl cif hagl cif hagl cif hagl cif hagl cif
 sled bæk sled bæk sled bæk sled bæk sled bæk sled bæk
 illegal kaglede silkeslag illegal kaglede silkeslag
 illegal kaglede silkeslag illegal kaglede silkeslag
 illegal kaglede silkeslag illegal kaglede silkeslag
 chik check hellas chik check hellas chik check hellas
 chik check hellas chik check hellas chik check hellas
 chik check hellas chik check hellas chik check hellas
 cecilia klike skik cecilia klike skik cecilia klike skik
 cecilia klike skik cecilia klike skik cecilia klike skik
 cecilia klike skik cecilia klike skik cecilia klike skik
 fjeld æsel fjeld æsel fjeld æsel fjeld æsel fjeld æsel
 fjeld æsel fjeld æsel fjeld æsel fjeld æsel fjeld æsel
 hib kage hib kage hib kage hib kage hib kage hib kage
 hib kage hib kage hib kage hib kage hib kage hib kage</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{d65eb947-a9de-438c-88a7-d2e0ff37f862}</id>
    <title>Nye bogstaver: mno</title>
    <newCharacters>mno</newCharacters>
    <text>jmj jmj jmj jmj jmj jmj jmj jmj jmj jmj jmj jmj
 jnj jnj jnj jnj jnj jnj jnj jnj jnj jnj jnj jnj
 lol lol lol lol lol lol lol lol lol lol lol lol
 abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi
 abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi abcdefghi
 jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno
 jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno jklmno
 jklmon jklmon jklmon jklmon jklmon jklmon jklmon jklmon
 modesag mad film modesag mad film modesag mad film
 modesag mad film modesag mad film modesag mad film
 modesag mad film modesag mad film modesag mad film
 nominel bon nælden nominel bon nælden nominel bon nælden
 nominel bon nælden nominel bon nælden nominel bon nælden
 nominel bon nælden nominel bon nælden nominel bon nælden
 mon han kan komme i dag
 de kom med den falske seddel
 mon de ikke nok kan skaffe dem
 benene kan ikke holde
 mona og lise kan sælge fisk
 officiel node olie officiel node olie officiel node olie
 officiel node olie officiel node olie officiel node olie
 officiel node olie officiel node olie officiel node olie</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{7b4c1e08-e045-4370-8714-31b8d51fbfac}</id>
    <title>Nye bogstaver: pqr</title>
    <newCharacters>pqr</newCharacters>
    <text>æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ æpæ
 aqa aqa aqa aqa aqa aqa aqa aqa aqa aqa aqa aqa
 frf frf frf frf frf frf frf frf frf frf frf frf
 abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef
 ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl
 mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr
 mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr
 mnoprq mnoprq mnoprq mnoprq mnoprq mnoprq mnoprq mnoprq
 hep bask celle min jord fange hep bask celle min jord fange
 hep bask celle min jord fange hep bask celle min jord fange
 program penge pap program penge pap program penge pap
 program penge pap program penge pap program penge pap
 program penge pap program penge pap program penge pap
 rom reklame cirkel rom reklame cirkel rom reklame cirkel
 rom reklame cirkel rom reklame cirkel rom reklame cirkel
 rom reklame cirkel rom reklame cirkel rom reklame cirkel
 der kom de fire drenge fra kolding
 i denne gade bor lone helmer
 der er med i ceremonien
 jeg bad dem komme om morgenen
 pigerne gik i biografen
 drengene spillede fodbold
 forskellige mere eller mindre komplicerede maskiner
 forskellige mere eller mindre komplicerede maskiner
 forskellige mere eller mindre komplicerede maskiner</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{842d71eb-7e28-4857-8abe-78c9d72f559c}</id>
    <title>Nye bogstaver: tuvw</title>
    <newCharacters>tuvw</newCharacters>
    <text>ftf ftf ftf ftf ftf ftf ftf ftf ftf ftf ftf ftf
 juj juj juj juj juj juj juj juj juj juj juj juj
 fvf fvf fvf fvf fvf fvf fvf fvf fvf fvf fvf fvf
 sws sws sws sws sws sws sws sws sws sws sws sws
 abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef
 ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl
 mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr
 pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw
 pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw pqrstuvw
 pqrstuwv pqrstuwv pqrstuwv pqrstuwv pqrstuwv pqrstuwv
 stroppetur stopur slutspurt stroppetur stopur slutspurt
 stroppetur stopur slutspurt stroppetur stopur slutspurt
 stroppetur stopur slutspurt stroppetur stopur slutspurt
 vejr vrangen savne vejr vrangen savne vejr vrangen savne
 vejr vrangen savne vejr vrangen savne vejr vrangen savne
 vejr vrangen savne vejr vrangen savne vejr vrangen savne
 lær de unge hvordan de skal tænke
 ikke hvad de skal tænke
 hvor alle tænker det samme
 er der ikke nogen der tænker ret meget
 den tænker ikke godt som ikke tænker en gang til
 wigwam wienerbarn wigwam wienerbarn wigwam wienerbarn
 wigwam wienerbarn wigwam wienerbarn wigwam wienerbarn
 wigwam wienerbarn wigwam wienerbarn wigwam wienerbarn</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{5045f23b-0e6c-4a8f-b6a7-250c6e974d63}</id>
    <title>Nye bogstaver: zxyø</title>
    <newCharacters>zxyø</newCharacters>
    <text>sxs sxs sxs sxs sxs sxs sxs sxs sxs sxs sxs sxs
 jyj jyj jyj jyj jyj jyj jyj jyj jyj jyj jyj jyj
 aza aza aza aza aza aza aza aza aza aza aza aza
 æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ æøæ
 stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw
 stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw
 xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø
 xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø
 husk juble dele quilte dompap waggon vaccine xerografi
 husk juble dele quilte dompap waggon vaccine xerografi
 bordeaux xylofon xeroform bordeaux xylofon xeroform
 bordeaux xylofon xeroform bordeaux xylofon xeroform
 bordeaux xylofon xeroform bordeaux xylofon xeroform
 lyd nyse tyde fryse skyde lyd nyse tyde fryse skyde
 lyd nyse tyde fryse skyde lyd nyse tyde fryse skyde
 lyd nyse tyde fryse skyde lyd nyse tyde fryse skyde
 zebra zink zar zulu zone zebra zink zar zulu zone
 zebra zink zar zulu zone zebra zink zar zulu zone
 zebra zink zar zulu zone zebra zink zar zulu zone
 han glemte xylofonen i bussen
 de spillede bezique hele aftenen
 else har min cykellygte
 han hentede sin søn ved skolen
 cement er et vigtigt materiale
 jeg har læst din artikel
 børsen sønner tømme ønske gløde skønne følge rømme
 børsen sønner tømme ønske gløde skønne følge rømme
 børsen sønner tømme ønske gløde skønne følge rømme</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{dd901676-3c0d-4f8d-ac78-a629bd37f030}</id>
    <title>Nye bogstaver: å,.-</title>
    <newCharacters>å,.-</newCharacters>
    <text>æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ æåæ
 k,k k,k k,k k,k k,k k,k k,k k,k k,k k,k k,k k,k
 l.l l.l l.l l.l l.l l.l l.l l.l l.l l.l l.l l.l
 æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ æ-æ
 abcdef ghijkl mnopqr stuvwx abcdef ghijkl mnopqr stuvwx
 yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.-
 yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.- yzæøå,.-
 aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz
 emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw,
 cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø
 gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx-
 åben låge måske åben låge måske åben låge måske
 åben låge måske åben låge måske åben låge måske
 åben låge måske åben låge måske åben låge måske
 der var mange mennesker på gaden, selv om det regnede.
 der var mange mennesker på gaden, selv om det regnede.
 der var mange mennesker på gaden, selv om det regnede.
 hunden var tolv år gammel,
 vi skal på skovtur på søndag,
 else-marie kan ikke komme med,
 næste week-end er vi ikke hjemme,
 vi får gæster i påsken,
 de skal ikke flyve før på lørdag.
 jeg har ringet - men der var ingen, der svarede.
 jeg har ringet - men der var ingen, der svarede.
 jeg har ringet - men der var ingen, der svarede.
 abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.-
 abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.-
 abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.-</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{12782175-6acd-4abc-8db8-c8472aca2806}</id>
    <title>Repetition og øvelser 1</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef abcdef
 ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl ghijkl
 mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr mnopqr
 stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw stuvw
 xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø xyzæø
 å,.- å,.- å,.- å,.- å,.- å,.- å,.- å,.- å,.- å,.- å,.-
 og i at det en den til er de af på var han der så med ikke
 og i at det en den til er de af på var han der så med ikke
 æblerne var sure som citroner - de var slet ikke modne
 æblerne var sure som citroner - de var slet ikke modne
 æblerne var sure som citroner - de var slet ikke modne
 næsten lige nu,
 vi viser frem,
 jorden er rund,
 vi løber med,
 kommer han snart,
 vejen var meget lang,
 nu er det sent,
 hun deres også skal alle kunne kommer sin hans meget mange
 hun deres også skal alle kunne kommer sin hans meget mange
 vi regner med at høre fra dig en af de nærmeste dage
 vi regner med at høre fra dig en af de nærmeste dage
 vi regner med at høre fra dig en af de nærmeste dage
 de eneste, som aldrig begår fejl,
 er de, som aldrig gør noget
 lysten driver værket,
 når værket ikke fordriver lysten
 har man meget, så går det til
 har man lidet, så slår det til</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{f4bf9e9b-6947-4e7d-aa7d-c5b4b9abe6db}</id>
    <title>Repetition og øvelser 2</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>abc def ghi jkl mno pqr stu vwx yzæøå, .-
 bkjc ræzs bkjc ræzs bkjc ræzs bkjc ræzs bkjc ræzs
 dmle tåøu dmle tåøu dmle tåøu dmle tåøu dmle tåøu
 fong v.,w fong v.,w fong v.,w fong v.,w fong v.,w
 hipa xy-q hipa xy-q hipa xy-q hipa xy-q hipa xy-q
 det er dejligt vejr i dag, jeg vil gå en tur langs stranden
 det er dejligt vejr i dag, jeg vil gå en tur langs stranden
 her ned store lille du gik ville må bliver få eller sagde
 her ned store lille du gik ville må bliver få eller sagde
 adskille bestyre censor disk eksempel frimærke grammatik
 adskille bestyre censor disk eksempel frimærke grammatik
 adskille bestyre censor disk eksempel frimærke grammatik
 sig ikke alt, hvad du ved - men vid alt, hvad du siger
 hemmeligheden ved at kede er at sige alt
 selv det sværeste kan siges nemt - men det er svært
 selv det nemmeste kan siges svært - og det er nemt
 nok under tid går måtte have være dog mig sine noget derfor
 nok under tid går måtte have være dog mig sine noget derfor
 handicap ingeniør juice kladde lektier myndig niveau
 handicap ingeniør juice kladde lektier myndig niveau
 handicap ingeniør juice kladde lektier myndig niveau</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{8f172cfd-94bc-402c-bdb9-8a757147a888}</id>
    <title>Repetition og øvelser 3</title>
    <newCharacters>Repetition og øvelser 3</newCharacters>
    <text>adbcef adbcfe adbecf adbecf adbefc adbfce adbfec
 gjhikl gjhilk gjhkil gjhkli gjhlik gjhlki
 mpnoqr mpnorq mpnqor mpnqro mpnroq mpnrqo
 for men vi som sig har jeg om et da havde nu ved fra kan
 for men vi som sig har jeg om et da havde nu ved fra kan
 tiden er gået hurtigt,
 i denne side af vejen,
 han har penge,
 det begyndte godt,
 vandet er meget koldt,
 må vi være længe oppe,
 der er røde køer på marken,
 det går nok denne gang.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{36989ba8-8d99-46a3-bf27-2aafa6270a83}</id>
    <title>Repetition og øvelser 4</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>abc def ghi jkl mno pqr vwx yzæ øå, .-
 abc def ghi jkl mno pqr vwx yzæ øå, .-
 fik jo kun vil mod godt se dag andre gamle hele lige år
 fik jo kun vil mod godt se dag andre gamle hele lige år
 olympiade pjece quilte refleks samfund tempo union
 olympiade pjece quilte refleks samfund tempo union
 olympiade pjece quilte refleks samfund tempo union
 ordet introduktion er et fremmedord, der som så mange
 andre stammer fra latin - det betyder indledning eller
 præsentation - et kursus kan starte med introduktions-
 dage - et musikstykkes første sats kaldes ofte intro-
 duktion - det første brev angående en sag benævnes in-
 troduktionsskrivelse.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{98ed38ba-dd05-43ee-80e2-2180012ac82a}</id>
    <title>Repetition og øvelser 5</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>abcd efgh ijkl mnop qrst uvwx yzæø å,.-
 abcd efgh ijkl mnop qrst uvwx yzæø å,.-
 stor komme gå gennem os frem alt smart stod endnu hver helt
 stor komme gå gennem os frem alt smart stod endnu hver helt
 aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz
 emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw,
 lidt selv denne igen været hvad mand nogle end hen hundrede
 lidt selv denne igen været hvad mand nogle end hen hundrede
 et koncept er en slags kladde, som skrives, hvis man ikke
 er helt sikker på den endelige udforming af et skriftligt
 arbejde - kommer man til at skrive forkert, kan man bare
 strege ud og derefter skrive videre - konceptet betragtes
 som grundlag for en renskrift, f.eks. kladde til et brev.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{baf410ab-a3ac-4924-b7e5-c534b6e70be1}</id>
    <title>Repetition og øvelser 6</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>abcd efgh ijkl mnop qrst uvwx yzæø å,.-
 abcd efgh ijkl mnop qrst uvwx yzæø å,.-
 varme walkietalkie xero yoga zenit ækvator ørken ådsel
 varme walkietalkie xero yoga zenit ækvator ørken ådsel
 varme walkietalkie xero yoga zenit ækvator ørken ådsel
 cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø
 gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx-
 ingen ja sammen uden blive mere dens gang min ad anden sit
 ingen ja sammen uden blive mere dens gang min ad anden sit
 ordet manuskript stammer fra latin og betyder egentlig
 håndskrift - det bruges nu også som en maskinskrevet tekst,
 specielt om en forfatters arbejde i den form, hvori det
 afleveres til forlægger eller trykkeri - det trykte eller
 maskinskrevne materiale, der skal afskrives, kaldes også
 et manuskript.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{81a0ea45-1f58-4f95-b8b5-b274516d67ca}</id>
    <title>Repetition og øvelser 7</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>abcde fghij klmno pqrst uvwxy zæøå, .-
 abcde fghij klmno pqrst uvwxy zæøå, .-
 tog bedes jorden blevet både gerne vand dage folk ny først
 tog bedes jorden blevet både gerne vand dage folk ny først
 fong v.,w fong v.,w fong v.,w fong v.,w fong v.,w
 hipa xy-q hipa xy-q hipa xy-q hipa xy-q hipa xy-q
 anden læge land sidste således del dig ellers fordi aldrig
 anden læge land sidste således del dig ellers fordi aldrig
 der er forskellige teorier om, hvordan jazzen er opstået -
 ingen af disse teorier kan dog bevises - nogle mener, at
 jazzen er resultatet af et møde mellem afrikansk og euro-
 pæisk kultur, andre går ud fra, at denne musikform er
 startet, da en ny befolkningsgruppe, som ikke var hæmmet
 af en ensrettet, akademisk tradition, begyndte at spille
 og efterhånden fandt ud af at gøre det på en ny og hidtil
 uprøvet måde.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{86ca1716-5db1-4fdc-a6f6-dcd0046bc229}</id>
    <title>Repetition og øvelser 8</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>abcde fghij klmno pqrst uvwxy zæøå, .-
 abcde fghij klmno pqrst uvwxy zæøå, .-
 først vandet hvis ser sted ligger næsten får hr. samme før
 først vandet hvis ser sted ligger næsten får hr. samme før
 bkjc ræzs bkjc ræzs bkjc ræzs bkjc ræzs bkjc ræzs
 dmle tåøu dmle tåøu dmle tåøu dmle tåøu dmle tåøu
 hjem dette disse ude lå langt mellem undskylde små tilbage
 hjem dette disse ude lå langt mellem undskylde små tilbage
 der er ingen tvivl om, at forældres indflydelse på
 deres børns valg af erhverv kan være meget stor -
 i gamle dage var det en selvfølge, at forældrene
 fastlagde deres børns fremtid - ofte fulgte sønnen
 i faderens fodspor.
 i de fleste hjem er det nu blevet således, at de
 unge selv er med til at bestemme, hvad de vil være
 - ja, nogle forældre overlader helt til børnene at
 afgøre sagen - men det rigtige må være, at forældre
 og børn i fællesskab finder frem til den bedst muli-
 ge løsning.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{200b5b01-fa99-409f-b8a6-daee4fb10e36}</id>
    <title>Store bogstaver med højre og venstre skiftenøgler</title>
    <newCharacters>ABCDEFGHIJKLMNOPSTUVWXYZÆØÅ</newCharacters>
    <text>Anna Børge Christian Dorthe Else Frede Gunnar Hans Ida Jens
 Anna Børge Christian Dorthe Else Frede Gunnar Hans Ida Jens
 Kirsten Lars Morten Niels Ole Peter Ruth Søren Tove Ulla Vera
 Kirsten Lars Morten Niels Ole Peter Ruth Søren Tove Ulla Vera
 Werner Xenia Yrsa Zenta Ærø Øjvind Åse
 Werner Xenia Yrsa Zenta Ærø Øjvind Åse
 altid flere ofte omkring side byen inde bort danske skoven
 altid flere ofte omkring side byen inde bort danske skoven
 Mandag. Tirsdag. Onsdag. Torsdag. Fredag. Lørdag. Søndag.
 Mandag. Tirsdag. Onsdag. Torsdag. Fredag. Lørdag. Søndag.
 Frilandsmuseet ved Sorgenfri blev oprettet ved år-
 hundredeskiftet og en nu en afdeling af National-
 museet. Til parken er overflyttet gamle landbyg-
 ninger fra Danmark og de tidligere danske lands-
 dele i Sydsverige og Sydslesvig. Bygningerne er
 udvalgt således, at de giver et indtryk af de for-
 skellige egnes byggeskikke siden det syttende år-
 hundrede.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{b847ed2f-8626-412b-b280-bf7411b4137d}</id>
    <title>Tal 1-5</title>
    <newCharacters>12345</newCharacters>
    <text>fr5f fr5f fr5f fr5f fr5f fr5f fr5f fr5f fr5f fr5f
 de4d de4d de4d de4d de4d de4d de4d de4d de4d de4d
 sw3s sw3s sw3s sw3s sw3s sw3s sw3s sw3s sw3s sw3s
 aq2a aq2a aq2a aq2a aq2a aq2a aq2a aq2a aq2a aq2a
 aq1a aq1a aq1a aq1a aq1a aq1a aq1a aq1a aq1a aq1a
 Tæppet er 4 meter bredt og 5 meter langt.
 Tæppet er 4 meter bredt og 5 meter langt.
 Forretningen er flyttet fra Algade 4 til Bredgade 5.
 Forretningen er flyttet fra Algade 4 til Bredgade 5.
 135 kg sukker og 241 kg mel.
 135 kg sukker og 241 kg mel.
 1 er for lidt, mon 2 er nok, tag hellere 3 med det samme.
 1 er for lidt, mon 2 er nok, tag hellere 3 med det samme.
 Hun bor på Vestergade nr. 12, han bor på Østergade nr. 21.
 Hun bor på Vestergade nr. 12, han bor på Østergade nr. 21.
 De er flyttet fra Nørregade nr. 13 til Søndergade nr. 31.
 De er flyttet fra Nørregade nr. 13 til Søndergade nr. 31.
 Jordkloden modtager daglig enorme energimængder fra
 solen i form af strålevarme. Denne varme er en be-
 tingelse for alt liv på jorden og ville være mere
 en rigelig til dækning af vort samlede energibehov,
 hvis vi kunne udnytte den. I de kommende år vil for-
 skere overalt på jorden forsøge at finde frem til
 metoder, der kan omdanne solenergi til energiformer,
 vi kan anvende i stedet for kul, olie m.v.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{0b7aa76b-6748-4872-b842-c6433433b79c}</id>
    <title>Tal 6-0</title>
    <newCharacters>67890</newCharacters>
    <text>jy6j jy6j jy6j jy6j jy6j jy6j jy6j jy6j jy6j jy6j
 ju7j ju7j ju7j ju7j ju7j ju7j ju7j ju7j ju7j ju7j
 ki8k ki8k ki8k ki8k ki8k ki8k ki8k ki8k ki8k ki8k
 lo9l lo9l lo9l lo9l lo9l lo9l lo9l lo9l lo9l lo9l
 æp0æ æp0æ æp0æ æp0æ æp0æ æp0æ æp0æ æp0æ æp0æ æp0æ
 Rejsen varede 37 timer, og de kørte igennem 6 lande.
 Rejsen varede 37 timer, og de kørte igennem 6 lande.
 Der var 10 piger og 17 drenge i klassen.
 Der var 10 piger og 17 drenge i klassen.
 Pensionsalderen for kvinder er 62, for mænd er den 67.
 Pensionsalderen for kvinder er 62, for mænd er den 67.
 Han fik 46 points ud af 59 mulige.
 Han fik 46 points ud af 59 mulige.
 Han blev født den 28. juni 1947 i Rudkøbing.
 Han blev født den 28. juni 1947 i Rudkøbing.
 Der var 807 ansøgere men kun 698 pladser.
 Der var 807 ansøgere men kun 698 pladser.
 Træer vokser ikke alene i højtiden, men også i højtiden.
 I laget mellem bark og ved finder der en celledeling
 sted. Hvis temperaturen var ens året rundt, ville
 træet vokse jævnt, men på vore breddegrader sker væk-
 sten i ryk, fordi træerne hviler om vinteren. Dette
 bevirker, at man på et oversavet træ tydeligt kan se,
 hvor mange år træet er, ved hjælp af de såkaldte år-
 ringe. Danmarks ældste træ er Kongeegen i Nordskoven
 ved Jægerspris, som på grundlag af sin tykkelse er
 bedømt til 1800 år.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{d698f702-fafe-42ce-8753-766547ae99da}</id>
    <title>Repetition og øvelser 9</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Januar. Februar. Marts. April. Maj. Juni.
 Januar. Februar. Marts. April. Maj. Juni.
 Juli. August. September. Oktober. November. December.
 Juli. August. September. Oktober. November. December.
 Sækkene vejede i alt 415 kg
 Sækkene vejede i alt 415 kg
 Vi udstiller i Aalborghallen den 2. og 3. juni i år.
 Vi udstiller i Aalborghallen den 2. og 3. juni i år.
 stille ganske mennesker fast gøre igennem ene kommet par
 stille ganske mennesker fast gøre igennem ene kommet par
 stadig fri går hovedet sådan stykke endelig holdt sad
 stadig fri går hovedet sådan stykke endelig holdt sad
 Tasterne på skrivemaskinen må ikke trykkes ned, men skal
 slås staccato an, det vil sige et kort lodret anslag med
 spidsen af fingeren på tasten, som lynhurtig slippes i
 det øjeblik, den er i bund.
 Ved salg på kredit forstår man, at der gives en vis hen-
 stand med betalingen. En detailhandler eller grosserer
 får ofte så lang kredit, at han får tid til at videre-
 sælge varerne, således at han har fået penge til beta-
 ling af gælden. Detailhandlerens kunder - forbrugerne -
 køber på kredit, hvis de ikke har opsparet tilstrækkelig
 mange penge.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{5751f298-5928-4a6d-aaeb-6d53a0dc65e3}</id>
    <title>Repetition og øvelser 10</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Assens. Bjerringbro. Christiansfeld. Dokkedal. Egense.
 Assens. Bjerringbro. Christiansfeld. Dokkedal. Egense.
 Fakse. Gilleleje. Hadsund. Ingstrup. Jerslev. Klim.
 Fakse. Gilleleje. Hadsund. Ingstrup. Jerslev. Klim.
 Lemvig. Marstal. Nakskov. Oksbøl. Padborg. Randers.
 Lemvig. Marstal. Nakskov. Oksbøl. Padborg. Randers.
 Sorø. Tjæreborg. Ulfborg. Vejle. Ydby. Æbeltoft. Ølgod.
 Sorø. Tjæreborg. Ulfborg. Vejle. Ydby. Æbeltoft. Ølgod.
 den 7. og 8. november, den 9. og 10. december
 den 7. og 8. november, den 9. og 10. december
 Bogen har 268 sider, jeg er kommet til side 109.
 Bogen har 268 sider, jeg er kommet til side 109.
 vej fået god hos atter begyndte finde give næste morgen
 vej fået god hos atter begyndte finde give næste morgen
 inden kl. luften nogen hjemme hvide høre idet lang sidder
 inden kl. luften nogen hjemme hvide høre idet lang sidder
 Det er svært for en tom sæk at stå oprejst.
 Med lyn kan man oplyse verden, men ikke opvarme en ovn.
 Fanatisme vil sige, at man fordobler sine anstrengelser,
 efter at man har glemt sit mål.
 Noget af det mest irriterende i denne verden er, at kund-
 skaber og færdigheder kun kan erhverves gennem hårdt ar-
 bejde.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{33a4c6dc-4f37-4729-907a-8710cb0a2a6a}</id>
    <title>Repetition og øvelser 11</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>aæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæaæsldkfjdkslaæaæsldkfjdkslaæ
 aften gået hurtigt medens bedre gav højt arbejde imod
 aften gået hurtigt medens bedre gav højt arbejde imod
 Hver gang, man skal træffe et valg, er der en mulighed
 for, at man vælger forkert. Hvis det drejer sig om en
 ting, man har købt, kan det måske lade sig gøre at få
 den byttet eller at lade handelen gå tilbage.
 Har man valgt uddannelse eller erhverv, burde det også
 være let at vælge om igen, hvis det viser sig, at man
 har valgt forkert. Opdager man sin fejltagelse i løbet
 af få uger, kan det gå ret smertefrit, men sker det
 flere gange, eller afgørelsen trækkes i langdrag, er
 det en anden sag. Det kan være klogt at gennemdrøfte
 de problemer, man har, med forældre eller andre, som
 man har tillid til.
 rigtig rundt begge dagen forbi intet nå nye stort syg
 rigtig rundt begge dagen forbi intet nå nye stort syg
 gjorde hinanden lov mængde set tager foran haft nemlig
 gjorde hinanden lov mængde set tager foran haft nemlig
 Peter svømmede 400 meter crawl
 Peter svømmede 400 meter crawl
 Peter svømmede 400 meter crawl</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{e453d733-2ff0-46b5-8e6c-67a5a66d5a5f}</id>
    <title>Repetition og øvelser 12</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.-
 abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.-
 solen vejen vel dyr gode let mens pludselig engang senere
 solen vejen vel dyr gode let mens pludselig engang senere
 Hvis du vil udvide dit ordforråd, må du slå alle de
 ord, du ikke kender, op i en fremmedordbog, efterhånden
 som du støder på dem, skrifteligt eller mundtligt.
 Jo flere ord du kender, desto lettere er det at læse
 vanskeligere stof, og desto lettere vil du have ved
 at udtrykke dig.
 Det behøver ikke at betyde, at du skal anvende frem-
 medord i tide og utide. Du skal kun bruge dem, når
 de giver en bedre og tydeligere mening end et almin-
 deligt dansk ord. Mange diskussioner og samtaler bliver
 uklare, fordi deltagerne ikke helt kender betydningen
 af de ord, der anvendes. Uenighed og misforståelser kan
 undgås, hvis man kender fremmedords betydning.
 Ordet kommunikere er et fremmedord. Det betyder at
 meddele eller at udveksle meddelelser.
 siden slet står tage allerede grund gør hende lærer måde
 siden slet står tage allerede grund gør hende lærer måde
 begynder borte længere spurgte lange måske steder videre
 begynder borte længere spurgte lange måske steder videre
 Hør, jeg taler som en bog
 - det er klogt at være klog,
 eller i en omvendt sum
 - det er dumt at være dum.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{21aaa723-092d-4096-97ad-1e17e6003a61}</id>
    <title>Repetition og øvelser 13</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.-
 abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.-
 større børnene findes langs mad midt nåede satte stå
 større børnene findes langs mad midt nåede satte stå
 hvert imidlertid nede penge sent bag blade fleste gård
 hvert imidlertid nede penge sent bag blade fleste gård
 For millioener af år siden var jorden dækket af varme,
 lavvandede have. I disse have levede utallige smådyr.
 Når de døde, sank de ned på havbunden, hvor de efter-
 hånden dannede et slamlignede lag. Dette slamlag blev
 tykkere og tykkere og blev senere dækket af et tykt
 lag mudder, som langsomt omdannedes til en porøs sten-
 art, som kunne opsuge den olie, som slamlaget på grund
 af trykket ovenfra blev omdannet til.
 Den olie, som er så vigtig for os i vores hverdag,
 blev til på denne måde gennem millioner af år. De så-
 kaldte oliefelter er de lag - som regel dybt nede i
 jorden - der består af et oliefyldt porøst stenlag.
 Der er mulighed for at finde olie mange steder på
 jorden, for eksempel også i havbunden omkring Danmark.
 Stuen måler 4 x 5 meter
 Stuen måler 4 x 5 meter
 Jeg har rettet 41 stile, kun 4 eller 5 var gode.
 Jeg har rettet 41 stile, kun 4 eller 5 var gode.
 Der var 32 deltagere i mødet.
 Der var 32 deltagere i mødet.
 -., åøæ zyx wvu tsr qpo nml kji hgf edc ba</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{aace5e06-7342-4f1f-83ae-40fecc92f87b}</id>
    <title>Repetition og øvelser 14</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>aæsldkfjdkslaæsldkfjdkslaæaæsldkfjdkslaæaæsldkfjdkslaæ
 A. Andersen. B. Bjerg. C. Carlsen. D. Dam. E. Eriksen.
 A. Andersen. B. Bjerg. C. Carlsen. D. Dam. E. Eriksen.
 F. Frandsen. G. Gregersen. H. Hansen. I. Iversen J. Jensen.
 F. Frandsen. G. Gregersen. H. Hansen. I. Iversen J. Jensen.
 K. Knudsen. L. Larsen. M. Madsen. N.Nielsen. O.Olsen.
 K. Knudsen. L. Larsen. M. Madsen. N.Nielsen. O.Olsen.
 lande lod mine plads stærk vist egne fandt flyver gange
 lande lod mine plads stærk vist egne fandt flyver gange
 Årets gang i naturen er fuld af overraskelser. Når sneen
 smelter bort, og frosten går af jorden, vækkes de første
 bladanlæg til live. Så tidligt som i marts titter de
 første følfod frem i grøftekanten, og man kan finde duf-
 tende violer på stengærdet ved skoven. Når jorden bliver
 varmere, begynder røddernes fine net at opsuge vand, og
 planterne skyder hurtigt i vejret. Planterne retter sig
 mere efter mikroklimaet ved jordoverfladen end efter det
 klima, vi andre registrerer i et par meters højde over
 jordoverfladen. Det er forskellen i mikroklimaet, der
 gør, at nogle anemoner springer ud op til et par uger
 før andre, der gror på mindre heldige steder.
 Ring besked inden kl. 10 til telefonen 08 67 90 79
 Ring besked inden kl. 10 til telefonen 08 67 90 79
 Ring besked inden kl. 10 til telefonen 08 67 90 79</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{a4a476a7-caa9-4140-b6d9-91d610aa96dd}</id>
    <title>Repetition og øvelser 15</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.-
 abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.-
 flok gaden lægge løb omtrent ondt rask sider siger skibe
 flok gaden lægge løb omtrent ondt rask sider siger skibe
 P. Pedersen. R. Rasmussen. S. Sørensen. T. Thomsen. U. Ulrich.
 P. Pedersen. R. Rasmussen. S. Sørensen. T. Thomsen. U. Ulrich.
 V. Vang. Y. Yde. Z. Zerlang. Æ. Ærø. Ø. Ørum. Å. Åbo.
 V. Vang. Y. Yde. Z. Zerlang. Æ. Ærø. Ø. Ørum. Å. Åbo.
 Hvert 4. år er skudår, og februar har 29 dage mod de sæd-
 vanlige 28 dage. Der kiles en dag ind imellem den 23. og
 24. februar, den såkaldte skuddag. Vi har skudår de år,
 hvor årstallet er deleligt med 4, for eksempel 1968, 1972,
 1976 og 1980. År 2000 vil dog ikke være skudår, ligesom
 år 1900 ikke var det.
 Man mener, det var de første romere, der indførte et år
 på 12 måneder. Cæsar bestemte, at hvert 4. år skulle være
 skudår med 366 dage, de mellemliggende 3 år 365 dage. Denne
 tidsregning fik navnet den julianske tidsregning og blev
 indført den 1. januar år 45.
 hilsen klokken mest mindre største vejret efterhånden gjort
 hilsen klokken mest mindre største vejret efterhånden gjort
 lagde lever natten siger tiden fremmede hel tænkte hvordan
 lagde lever natten siger tiden fremmede hel tænkte hvordan
 lave luft nej ret svarede tidligere venligst øjeblik altså
 lave luft nej ret svarede tidligere venligst øjeblik altså</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{89c3571f-d2d9-4a86-9e25-dae0d93cdaac}</id>
    <title>Repetition og øvelser 16</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>abcdef ghijkl mnopqr stuvwx yzæøå, .-
 abcdef ghijkl mnopqr stuvwx yzæøå, .-
 Der er stor forskel på unge menneskers læsefærdighed.
 Enkelte hurtige læsere kan læse op til 500 ord pr.
 minut, medens de langsomme læsere måske kun kommer op
 på 50 ord pr. minut. Læsehastigheden bør varieres ef-
 ter det stof, der læses. En side i en roman kan læses
 hurtigere end en side i en lærebog i matematik eller
 biologi. Det kræver en bestemt teknik at lære en lek-
 tie, hvor man skal forstå og huske det læste. Man kan
 godt læse lektien 2-3 gange uden at have lært den.
 Et af de vigtigste midler til effektiv lektielæsning
 er koncentration, det vil sige evnen til at holde tan-
 kerne samlede om den opgave, man er optaget af. Man
 lærer ikke sin lektie, hvis tankerne flakker rundt,
 medens man læser. Det kræver ofte stor viljeanspændel-
 se og selvdisciplin at koncentrere sig. Den største
 hjælp til koncentration er virkelig interesse for den
 foreliggende opgave, men der er vel ingen, der synes,
 at alle opgaver er lige interessante. Det er dog værd
 at lægge mærke til, at hvis man for alvor forsøger at
 læse en lektie og grundigt sætter sig ind i stoffet,
 så vil man mærke, at interessen kommer af sig selv.
 rejste siden slår slags stærk træer unge forskellige
 rejste siden slår slags stærk træer unge forskellige
 heller hus høres kender manden meddele afsende modtage
 heller hus høres kender manden meddele afsende modtage</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{f8c1e978-b9d7-45d7-9405-d01e87f79d0f}</id>
    <title>Repetition og øvelser 17</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.-
 abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå,.-
 Mit telefonnummer er fra 24. november 35 17 88 96
 Mit telefonnummer er fra 24. november 35 17 88 96
 Mit telefonnummer er fra 24. november 35 17 82 96
 Der findes dyr med mærkelige spisevaner ganske ligesom
 mennesker. Mange insekter er vegetarianere, andre er
 lidenskabelige kødædere. Sommerfuglelarver spiser al-
 mindeligvis blade, men der findes en art, der kun kan
 trives på en ganske bestemt pileart - al anden føde
 nægter den at spise, om den så skal dø af sult. Menne-
 sker og dyr behøver i virkeligheden de samme nærings-
 stoffer, som de indtager i forskellig form. Alle har
 behov for fedt og sukker som brændstof for organismen
 og kraftkilde for musklerne. Disse stoffer er lige så
 nødvendige, som olien er det for en dieselmotor, der
 skal kunne yde noget.
 Naturligvis er det ikke nødvendigt udelukkende at spi-
 se sukker. Brød og kartofler er sukkerkilder for krop-
 pen, idet disse fødemidlers hovedbestanddel, stivelse,
 i kemisk henseende står sukkeret nær og faktisk omdan-
 nes til sukkerstof af vore fordøjelsesorganer. Samtidig
 er det nødvendigt at få tilført æggehvidestoffer, pro-
 tein, idet kroppen for en stor del består af æggehvide-
 stoffer.
 taget vokser vort øjne derved fattige hoved høje især
 taget vokser vort øjne derved fattige hoved høje især
 langsomt ligner råbte ro time tusinde bare dårlig eneste
 langsomt ligner råbte ro time tusinde bare dårlig eneste</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{42a94e59-b86b-46dd-b976-12ce719874ea}</id>
    <title>Repetition og øvelser 18</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz aiqy bjrz
 emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw, emuå fnw,
 3 stk. autobørster nr. 2172 a kr. 18,25
 4 stk. autobørster nr. 2179 a kr. 16,35
 I de egne af jorden, der er hjemsøgt af jordskælv, findes
 der også vulkaner. Man har kaldt dem ildsprudende bjerge,
 men der er ikke ild, der kommer ud af vulkanerne, det er
 smeltede, glødende stenmasser og store mængder af vand-
 damp og andre luftarter, der sammen med støv, grus og sten
 undertiden slynges kilometerhøjt til vejrs. Disse masser
 oplyses nedefra, og det ser derfor ud, som om det er ild,
 der står ud af bjergets åbning.
 Man troede tidligere, at vulkanernes glødende masser kom
 fra et smeltet jordindre. I vore dage hælder man til den
 anskuelse, at der i tyve til tredive kilometers dybte un-
 der jordoverfladen foregår radioaktive processer, hvorved
 der opstår så høj en temperatur, at de fleste klipper smel-
 ter.
 Den smeltede masse kaldes magma. Denne masse bliver ved
 ophedningen lettere end de omgivende faste dele, og den
 smelter sig derfor vej opefter igennem de endnu faste
 klipper. Magmaen indeholder mange forskellige luftarter,
 bland andet enorme mængder af vanddamp. Når jordskorpen
 ved vulkanudbruddet gennembrydes, slynges dele af den
 sønderbrudte jordskorpe sammen med glødende magmadele til
 vejrs med de eksploderende luftarter.
 enkelte faldt færdige hørte kære livet løber nær sommeren
 enkelte faldt færdige hørte kære livet løber nær sommeren</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{18bf5c35-6643-45f5-8748-5c456533d784}</id>
    <title>Repetition og øvelser 19</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø cksæ dltø
 gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx- gov. hpx-
 Afgang hver mandag kl. 6.35 og hver fredag kl. 7.25
 Afgang hver mandag kl. 6.35 og hver fredag kl. 7.25
 Når vinden kommer fra havet, fører den altid vand med sig
 ind over land. Det kan være vanddamp eller vanddråber. Så
 længe luften endnu ikke er mættet med vanddamp, kan den
 stadig optage mere vand, og den virker derfor udtørrende.
 Når den under en given temperatur ikke kan optage mere
 vanddamp, siger man, at den er mættet. Ved temperaturstig-
 ning kan luften optage mere vand, ved temperaturfald kon-
 denseres, det vil sige fortættes vanddampen. Man taler så
 om, at temperaturen har nået dugpunktet.
 Bæres de vandmættede luftstrømme ind over land i lav høj-
 de, kaldes de tågebanker. Driver de højere oppe, kaldes
 de skyer. Disse dannes næsten altid, hvor kold og varm
 luft mødes. Hvor en vandfyldt luftmasse hurtigt afkøles,
 kan man se skyer vokse frem med stor hastighed. Vanddrå-
 berne i skyerne vil, så længe de er små, kunne holdes
 svævende meget længe på grund af opstigende varm luft.
 Hvis opdriften aftager, og dråberne bliver tunge, vil de
 falde ned som regn. Hvis varm luft glider ind over kold
 luft, vil vi næsten altid få silende heldagsregn. Skyder
 kold luft ind under varm luft, får vi kraftige byger.
 ting vidste året blandt f.eks. forstod hjælp hvorfor
 ting vidste året blandt f.eks. forstod hjælp hvorfor
 hvorledes kort navn tak vender vældige bede ca. kunne
 hvorledes kort navn tak vender vældige bede ca. kunne</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{461bc7ea-bd88-4b3f-a3f8-5eac0f6e0b22}</id>
    <title>Afhjælpning af typiske fejl: ae as bv cv dk ds ea ei</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>ansvar afklar attrap klar bank sanktion transaktion aks
 barnagtig klar nar kanal kanasta fatal ananas asfalt ar
 kvadrat araber racehad ar at da ja nat rat lak ham bank
 tavle kabale mad allak arrangement arv banan latakia ad
 barbar barnebarn bank brobyggeri bredbladet birkebarken
 benbrud babybad bænkebidder berberis bæger begriber bue
 central citrus center chintz celcius cafe check cowboys
 cif cyklus cocktail cognac accept calcium succes cancan
 dine adfærd med dag udsende daddel ild dit dyd dividere
 dåd dodder dødsdømt ding dang ræd dødvande dåvildt sæde
 dale der den addere dem odder dagdriver drøm dog handle
 did dadel dato dedikation debet ideel dernede dolk drik
 emne dette efter eder efeu ejendel flere ene mellem tre
 kendsgerning rederi sirene service metersystemet energi
 elleve eneste en et hed erfare henvende meddelelse etat
 deres reder herved ellers ekko evne seddel eksamen lede</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{ee1cf7da-0cb9-4736-aec0-d2ff3915ce41}</id>
    <title>Afhjælpning af typiske fejl: fg gf gh hg hj ie io jh</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>frafald fast fabel affald offer efter første forfald af
 asfalt fosfor forfatter frakke frifinde fred fanfare få
 og gengive gø angå sagogryn goddag geolog gerrig gæring
 gage gang gengæld genopbygge gigt gul god gale gav gære
 gage gengæld gibs giv lægge gags gang gruble gys agerer
 engagere gamling genganger gul grøn gøre agent gnu ugle
 hjem henhold ham handel hvem har hippie højhalset højre
 hed hen hvorhen handske hejre hjerte høns hilsen højhed
 her hen ham henhold have hæk hasard charme hilsen hvede
 holden hud handel hundehus hvalp husholder hastig hilse
 ind ild hils bring ir ris fri sit tidlig giftig million
 iltog ironi biologi triologi irritation citat ilt idiot
 elite erika incitament initiativ irriterende indbinding
 individ indianer indesidden indblik indicere indeks ilt
 jul jeres ja juli jazz jævn kajak jetjager jasmin juice
 jakke eje dej jo juni jævn jet jura journal januar jury</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{383d99c5-e5ae-4ce5-af8f-b66a84e1dc5b}</id>
    <title>Afhjælpning af typiske fejl: kd kl lk ls mn nm nv oi</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>kukkuk anke kokon kollekt koks kokken kolerisk kompleks
 kokos klask klinke klokke klynk kokain konkret krakiler
 kaskade kajak kanin koket konkurs kvantum akkurat kirke
 kurs dukke kamik kikke krukke konkurrence kram kokarder
 lille lovlig linoleum ligeløn ligestilling lanolin lang
 levere alle lollænder lynlås lægelig lilje læspe løs lå
 lak tallerken lov låg lo le al mel lollænder lovlig læk
 lemfældig lette kolonial livlig løfte ligeløn lotto ild
 meddele mest mammut medbestemmelse meddelelsesmiddel må
 museum mulig mølle mægler mad mere mamma murer mime mut
 nedennævnte anerkende nogen nonne navnlig nødvendig nat
 nuance nænne næsten nødlande nævninge notabene nationen
 nænne nat anden næsen renden nonnen nynner kinden sneen
 nankin neon niende nonsens inden bønne rank kunne kanon
 opera også omsorg oldemoder oktober oldenborre opponent
 omsonst nordre optog ordre overopsyn ortopæd opfordrede</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{9f0e2639-7772-4e4e-ad7c-4220a6da10a2}</id>
    <title>Afhjælpning af typiske fejl: op på rt sd sl tr uy vb</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>overliste odont ottoman orlov ozon ovenover sort oboist
 orgel ortografi obo tons jolle oktav ornotolog over tom
 papir paprika paraply papæske poplin polyfoto polo oppe
 propaganda opponent psykologi prydplante pamper primula
 rare radere reol reparere rang referere rar reform roer
 regenerere redegøre rapir redder raseri rekreere ringer
 stang scene saksofon svensk serie esse små snavs shorts
 sanse solo sanktion siesta sekvens sne saft se souschef
 grosserer sanse straks skanse sit sans skrift skænd sti
 standse grossist sko hastesag svar forespørge som sidst
 tætte tekst tast titel tiltag tomt tvist tylt tautologi
 teint tyst team tantieme tendentiøs atlet tiltale talte
 under uvane udelukkende udsalg uformuende udsultet ulve
 udhus ukultiveret undergrund ukulele ukuelig ukrudt urt
 vende veksel vanvare vrang vedvarende via venlige vodka
 viv viske væv væske værelse værdi hverv vegne varer var</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{f7bcdab0-8159-45bd-be0f-59e7cb2df06c}</id>
    <title>Afhjælpning af typiske fejl: vn xc yu æø øæ åp ,. .,</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>virvar vrag væver var vrøvl vi vove væv vokseværket vov
 vil votiv vovelige viv vivace hvor vistra ivrige valuta
 xerografi xylofon xeroform xenia oxygen oxydere saxofon
 axminster foxtrot hydroxyl mixed mixtur flux box oxford
 ydeevne yderligere tydelig ytre ynkværdig synlig myndig
 yalelås byrde cykel ypperste lymfe ydmyg yoga ny lyd sy
 æbletræ ærekær ærbar ærlig ærkefjende ærgerrig æter kær
 æske pæretræ nænsom ændre blæse udtrække hændelse æsler
 ørkesløs øredøvende økonomi øjeblik østrigsk ønske tøve
 østers østersøen ønskedrøm køn løn høns øllebrød økonom
 åben rå åndeløs åndfuld århusianer tåbe låne dåne sådan
 både vådeskud tårn skåne åre lås hånd når måne åben sår
 og, at, det, en, den, til, er, de, af, på, var, han, i,
 så, med, ikke, for, men, vi, som, sig, har, jeg, deres,
 hr. fr. dvs. osv. etc. evt. dus. stk. ds. sk. gl. iflg.
 ks. pk. fl. sp. ca. jfr. kl. kr. o.lign. bl.a. j.nr. f.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{a771f966-0162-43a2-b502-e7cba84449f2}</id>
    <title>Træning i hastighed og sikkerhed 1</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Lige siden huleboerne for tredive tusinde år siden malede
 på drypstensgrotternes vægge, har menneskene prøvet på at
 afskaffe den grå hverdag og gøre livet mere farverigt. De
 har prøvet at efterligne naturens farvepragt, og de har
 lidt efter lidt erfaret, at farverne har stor psykologisk
 betydning med stærk indvirkning på gemyttet. Tidligere gem-
 te mennesker sig bag mørke farver. Stuernes vægge var mør-
 kegrønne, eller brune, og gardinerne holdt brutalt lyset ude.
 Møbler var betrukket med sorte hestehår, og det tøj, man
 bar, var også mørkt og trist. Vor tid er i langt højere
 grad farveforbrugende. Takket være kemien og industrien,
 der siden anden verdenskrig har gennemgået en rivende ud-
 vikling, har vi i dag flere muligheder end nogen sinde før
 for at tilfredstille vor latente farveglæde. Der er dog
 først i de seneste år, at farverne virkelig har lavet om på
 vor hverdag og har præget vor tilværelse - regnbuen er ble-
 vet hvermands eje.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{cf09106e-7122-4453-8f22-de4a4d36233d}</id>
    <title>Træning i hastighed og sikkerhed 2</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Syntetiske farver og plasticmaling har gjort det nemt for
 enhver ar sætte kulør på hjemmet. Ingen er bange for at ta-
 ge en pensel og en bøtte maling og smøre solskin på hjem-
 mets vægge. Familiens medlemmer har fundet en ny fælles in-
 teresse. Farvehandlerens butik bugner med materialerm, som
 kan live op og skabe humør. Der er mode i farver. Når en
 modeskaber i Paris bestemmer, at nu skal kvinderne gå i
 beige og grønt, så sidder farvefabrikanterne ved hans fød-
 der og kigger med og indretter produktionen derefter. Rå-
 stofferne til dansk farve- og lakindustri kommer fortrins-
 vis fra England og Tyskland, men der er også en stor frem-
 stilling herhjemme. Stort set består en liter maling af
 tre lige store dele, nemlig farvestof, bindemiddel og for-
 tyndingsvæske. Farvestoffet - eller pigmentet - blev oprin-
 deligt fremstillet af planteudtræk, men det produceres nu
 ad kemisk vej. Bindemidlet kan være vand, alkyder eller ve-
 getabilske olier. Fortyndingsvæsken er terpentin eller
 kulbrinte.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{a178d9e5-e168-4dd9-8ac3-7b4dbe3a2a7e}</id>
    <title>Træning i hastighed og sikkerhed 3</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Tiden går. Den er kostbar, og den skal udnyttes. Det er en
 gammel erfaring, men sætningens første ord er ikke helt så
 ligetil. Tiden er et begreb, som vi kender godt fra vore
 sanser, og som dog er så svært at definere. Men vi kan må-
 le tiden. I os har vi et indbygget tidsmål, pulsslagene,
 ca. et i sekundet, somme tider flere, somme tider færre.
 Solen angiver dag og nat, og de fire årstider skifter. Vi
 kan ikke opfatte kortere tider end et øjes blinken og læn-
 gere tider end vort eget liv, men alligevel ved vi, at ti-
 den går tilbage før vor fødsel og vil fortsætte efter vor
 død - men denne viden ligger uden for vore sansers opfat-
 telsesevne. Vi kan ikke forbedre vore sanser, man vi kan
 skaffe os redskaber, som deler tiden op. Vi kan lave ure.
 Primitive folkeslag kan klare sig med den inddeling af ti-
 den, som solens gang hen over himlen giver. De kan nøjes
 med at dele dagen i morgen, middag, aften og nat.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{ffbc0b96-1ac8-4e82-b911-ffdde177e69b}</id>
    <title>Træning i hastighed og sikkerhed 4</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Denne inddeling ville ikke være tilstrækkelig i et højt ud-
 viklet samfund som vort, hvor folk skal møde på arbejde til
 fastsatte tider, og hvor arbejdets varighed er målt ud i
 tid efter overenskomster mellem arbejdsgivere og arbejdsta-
 gere. Også fritidens interessante tv-underholdning begynder
 med sekunders nøjagtighed på klokkeslet fastsat ugen i for-
 vejen. Det hele lyder så nemt, men er dog så svært, for al-
 le skal jo være enige om, hvorfra tiden skal tælles, hvilke
 enheder der skal vælges, og urene skal gå ens. Solens dag-
 lige bevægelse rundt om jorden er kun tilsyneladende. Det
 er jo jorden, som en gang i døgnet drejer rundt om sin egen
 akse, og hele systemet udgør et mægtigt og temmeligt præcist
 ur, som vi kan konstruere mekaniske ure til at følge og
 samtidig benytte til at kontrollere disse ures nøjagtige
 gang.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{9547cdc2-d918-4c04-b738-92cabbc95f18}</id>
    <title>Træning i hastighed og sikkerhed 5</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Fyrvæsenet er grundlagt af sørøvere - dog ikke det danske
 fyr- og vagervæsen, men oldtidens og den tidlige middelal-
 ders fyrvæsener i Middelhavet. Dette store indhav var i år-
 hundreder hjemsøgt af sørøvere, der opererede fra uindtage-
 lige borge på klippekyster og drog hærgende rundt i alle
 middelhavsegnene. De lod opsætte fyr og ansatte formentlig
 folk til at passe blussene - simpelt hen for bedre at kun-
 ne finde rundt. De var jo ret interesserede i at kunne ope-
 rere om natten. Der var dog også mere officielle fyr alle-
 rede i oldtiden. Berømt er især fyrtårnet Pharos, et af den
 gamle verdens syv underværker. Det er meget sandsynligt, at
 de danske vikinger, der også hovedsagelig bevægede sig
 langs kysterne, har haft faste aftaler om at holde brænden-
 de bavner vedlige passende steder, når de skulle drage i
 leding, eller vikingeflåden var ventet hjem.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{c1dbb0c1-cc05-4f18-a9ed-2c6c4426bb43}</id>
    <title>Træning i hastighed og sikkerhed 6</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Første vidnesbyrd om et offentligt forordnet fyr i Dan-
 mark stammer fra Dragør - en af de pladser ved Øresunds
 bredder, hvor der i middelalderen var marked om efteråret
 i de århundreder, da silden kunne fiskes her i uhyre mæng-
 der. I over tre hundrede år blussede man på stranden i
 Dragør for at vise skibene fra hansestæderne vej. Det var
 Frederik den Anden, der forordnede fyr opsat på Skagen,
 Anholt og Kullen. Besked om fyrenes anordning blev sendt
 ud gennem toldvæsenet i Helsingør, der jo i kraft af sund-
 tolden var den mest internationalt orienterede by i Norden.
 Af en eller anden grund kaldte man dem papegøjefyr. Da man
 ikke kender deres konstruktion, er det svært at gætte hvor-
 for. Det menes, at fyrene har bestået af en fyrpande på
 toppen af en mast, og at man har fyret med brænde. I så
 fald har man vel sammenlignet med de kunstige papegøjer på
 en stang, som skydebrødre skød til måls efter. Masten har
 næppe været højere, end at fyrmesteren har kunnet holde
 blusset vedlige ved hjælp af en stige.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{2ab35c8e-69ed-4220-a78f-9428810b1ee5}</id>
    <title>Træning i hastighed og sikkerhed 7</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Betegnelsen økologi kommer af det græske ord oikos, der be-
 tyder hus, levested eller lignende. Den videnskab, der be-
 skæftiger sig med læren om organismerne i deres naturlige
 omgivelser eller - sagt på en anden måde - med naturens
 struktur og funktion, kaldes økologi, der som selvstændig
 videnskab er relativ ung. Dens forskningsprogram er først
 blevet klart formuleret i det tyvende århundrede. Det har
 dog altid været således, at jægere, diskere, kvægavlere og
 agerdyrkere som en ganske naturlig ting har arbejdet ud fra
 økologiske grundtanker. For disse mennesker er der ikke ta-
 le om en ophøjet videnskab, de arbejder simpelt hen ud fra
 deres egen dømmekraft og ud fra de erfaringer, der er op-
 samlet gennem generationer. Som eksempel kan nævnes, at
 agerdyrkeren bestræber sig på, at afgrøden skal give det
 størst mulige udbytte. Han gør dette ved at udvælge plan-
 tesorter, der passer til klima og jordbund. Han passer dem
 og griber ind med regulerede foranstaltninger, hvis en
 faktor svigter eller tager overhånd. Der gødes, kunstvan-
 des eller plantes læhegn.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{908f6981-9565-4c78-baec-11a1072834c3}</id>
    <title>Træning i hastighed og sikkerhed 8</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>På en række afgørende punkter kan økologien tjene menneske-
 hedens sag, og aldrig nogen sinde har behovet for viden og
 forståelse på dette område været større end netop nu. Med
 de enorme tekniske muligheder, der står til rådighed for
 mennesker i dag, har vi opnået en uhyggelig evne til at æn-
 dre og kontrollere vore omgivelser. Vor indsigt i de natur-
 lige systemer, som vi prøver på at ændre, er ikke fulgt med
 den større tekniske formåen. Uden økologisk viden kontrol-
 lerer og bruger vi naturen i blinde, og som i de fleste til-
 fælde, hvor en ukyndig søger at gribe ind i en kompliceret
 mekanisme, fører dette til ødelæggelse. Ødelægges den natur-
 lige balance i de processer, der foregår i naturen, kan ska-
 den ikke gøres god igen i en håndevending, det kan tage år-
 tier, før den naturlige balance er genoprettet.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{5f14c641-b96f-4709-9c92-8024a71072c8}</id>
    <title>Træning i hastighed og sikkerhed 9</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Muskelinfiltrationer er en gigtsygdom, der viser sig ved
 hårde, ømme knudedannelser i muskulaturen. De væsentligste
 årsager hertil er kulde, træk og forceret arbejde i samme
 stilling, men nervøsitet i forbindelse med et dårligt ar-
 bejdsklima kan også være årsag til lidelsen. Muskelstof-
 skiftet hæmmes, således at blodet ikke optager tilstræk-
 keligt ilt, og affaldsstofferne ikke fjernes hurtigt nok.
 Spændingerne begynder langs muskelkanterne, hvor blodfor-
 syningen er dårligst, og breder sig videre til sener og
 underhudsvæv. Ømheden opstår, når det hårde muskelvæv
 trykker på nerverne og gennem centralnervesystemet frem-
 kalder irritationen. En stor del af det arbejde, der fo-
 regår på virksomhederne i dag, er specialiseret, og man-
 ge mennesker er bundet til samme sted flere timer ad gan-
 gen. Herved belastes kroppen hårdere end i perioder, hvor
 der er mulighed for bevægelse, f.eks. i fritiden.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{59b9480d-1876-451b-aedf-b55b63a108ef}</id>
    <title>Træning i hastighed og sikkerhed 10</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Skal muskelinfiltrationer undgås, gælder det om at skabe
 et godt arbejdsmiljø. Rummets temperatur skal være behage-
 lig, og selve arbejdspladsen skal være indrettet, således
 at unødvendige anstrengelser undgås. Dårlig belysning kan
 medføre hovedpine som følge af spændinger i hals og nakke.
 De mennesker, der betjener regne- og skrivemaskiner, er
 udsat for disse gener, hvis de sidder med løftede skuldre
 og med hovedet drejet i en bestemt vinkel gennem længere
 tid. Hvis der ikke føres noget for at modvirke spændinger-
 ne, bliver de angrebne dele af kroppen trætte og tunge, og
 resultatet kan blive kroniske gigtlidelser. Ved behandling
 af infiltrationerne må man først sætte ind på at fjerne
 årsagen til deres opståen, og dernæst må man lindre smer-
 terne hos de personer, der har fået lidelsen. Behandlin-
 gen består i kortbølge-, massage- eller varmebehandlinger,
 som fremmer blodomløbet, således at der tilføres mere ilt,
 og de ophobede affaldsstoffer fjernes.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{0c887a69-c2f3-4a83-bc7d-6325ec18648a}</id>
    <title>Folkeskolens prøve i hastighed og sikkerhed 1</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Hvis det gælder om at holde sig vågen, hjælper det at drikke
 en kop kaffe eller en kop te. Dette skyldes, at både teblade
 og kaffebønner indeholder et stof, koffein, der blandt andet
 har en mærkelig evne til at fjerne trangen til søvn, uden at
 åndsevnerne påvirkes. Efter at man gar drukket en kop te el-
 ler kaffe, vil koffeinet hurtigt blive optaget gennem mavens
 og tarmens vægge. Allerede efter cirka et kvarters forløb er
 det muligt at måle virkningen, der varer i det næste par ti-
 mer. Man ved ikke meget om, hvordan det opkvikkende stof på-
 virker vort nervesystem, og man må derfor indtil videre nøj-
 es med at konstatere en vis positiv virkning på evnen til at
 lære og ril at få ideer. Koffein i mindre portioner er uska-
 deligt, men ved en dosis på over ti gram, der svarer til om-
 kring hundrede kopper kaffe, bliver det dødeligt. Overdreven
 nydelse af koffein kan give rystende hænder og hjertebanken.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{85ecfaf7-c687-44e5-804e-c1baa111e8d3}</id>
    <title>Folkeskolens prøve i hastighed og sikkerhed 2</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Det er normalt, at et lille barn i løbet af sit første leve-
 år har lært at sige nogle få ord og udføre nogle enkle hånd-
 bevægelser som at gribe noget og ryste det eller føre det op
 til munden. Som regel har det også lært at kende sin familie
 fra fremmede mennesker, og det er godt på vej til at lære at
 gå. I denne tidligste barndom lærer de fleste børn nogenlun-
 de lige meget, og i virkeligheden er det en imponerende ind-
 læringsproces, der finder sted i sådan en lille hjerne, selv
 om det ikke kommer så tydeligt til udtryk i det, barnet kan.
 Spædbarnet skal især lære at se tingene omkring sig som ting
 og ikke blot som usammenhængende prikker og pletter. De man-
 ge små sanseceller i øjnene sender nemlig besked om hver de-
 res lille del af synsfeltet til hjernen, som så skal lære at
 sætte alle disse billeder sammen til en helhed, og først når
 der er blevet lært, opfatter barnet et ansigt som et ansigt.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{5b9f518b-7684-4c5b-8168-8684a8b3b063}</id>
    <title>Folkeskolens prøve i hastighed og sikkerhed 3</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Mange unge har en naturlig interesse i at beskæftige sig med
 børn, og de fleste vil før eller senere få med børn at gøre.
 Barnepleje er således et livsnært emne at tage op for eksem-
 pel som et valgbart kursus for elever i skolens ældste klas-
 ser. Formålet med denne undervisning må selvfølgelig være at
 give eleverne viden og færdigheder vedrørende småbørns pleje
 og pasning, og desuden skal de efterhånden også opnå indsigt
 i det ansvar, som altid følger med at have med børn at gøre.
 Derfor bør arbejdet i timerne foregå på en sådan måde, at de
 personlige egenskaber, der er nødvendige, hvis man skal kun-
 ne påtage sig ansvaret for børn, bliver udviklet hos elever-
 ne. Undervisningen skal også indeholde en orientering om den
 støtte og hjælp, som samfundet tilbyder en familie med børn.
 Hvor det forekommer naturligt, bør man ikke alene omtale det
 sunde barn, men også det handicappede barns særlige forhold.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{e1548206-e947-4c25-85ac-5ed135ccb946}</id>
    <title>Folkeskolens prøve i hastighed og sikkerhed 4</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Vore oldeforældre i byerne tog en enkelt gang om året en tur
 i skoven eller ud på landet i maj eller juni måned, når vej-
 ret var godt. Oldefar var i sit bedste jakkesæt. På fødderne
 havde han fjederstøvler og på hovedet sin fine stråhat. Hvis
 han smed jakken, så man hans tæt tilknappede vest, og gennem
 de ærmeløse gab stak hans skjorteærmer med de hvide, stivede
 manchetter. Blev varmen ulidelig, knappede han vesten op, så
 man kunne se hans seler. Oldemor var i lang sort kjole, høj-
 halset, besat med kniplinger. Håret, der var sat op på hove-
 det, skærmede hun imod solen med sin sorte silkeparasol. Når
 varmen blev helt uudholdelig, åbnede hun de høje knapstøvler
 en ganske lille smule. Frokosten belv indtaget i det grønne.
 Den var medbragt hjemmefra, omhyggeligt pakket ind i en sko-
 tøjsæske, som agurkesalaten gjorde våd. En skovtur blev vel-
 lykket, når det gode vejr holdt sig, til man var vel hjemme.</text>
   </lesson>
   <lesson>
    <id>{08642055-ce32-4242-9d12-8bb2b4719287}</id>
    <title>Folkeskolens prøve i hastighed og sikkerhed 5</title>
    <newCharacters></newCharacters>
    <text>Et dovendyr føler sig kun hjemme, når det hænger i tropesko-
 vens grene, hvor det bevæger sig med en udpræget langsomhed,
 hvad der har givet dyret navn. Hvis et dovendyr bliver udsat
 for fare, kan det flygte med en fart af omkring to kilometer
 i timen, men denne hastighed bliver der kun tale om, når det
 for alvor gælder livet. Det virker komisk med en sådan lang-
 somhed, men det er i virkeligheden en styrke for et dovendyr
 at bevæge sig sådan. Så er der nemlig ingen, der lægger mær-
 ke til det. Dovendyret er også vanskeligt at få øje på, for-
 di der er grønt som de blade, det hænger imellem. Ikke fordi
 det har en grøn pels, for det er der ingen dyr, der har, men
 fordi det som det eneste dyr har alger i håret. Hvert enkelt
 hår er forsynet med riller på langs og på tværs, og i dem er
 det muligt for algerne at gro. Det sker dog ikke i en zoolo-</text>
   </lesson>
  </lessons>
 </course>